Tidligere arrangementer 2017

 

Hej

 

Vi havde en dejlig aften på Strandlund den 14. ds., hvor ca. 80 personer deltog.

Stemningen var som sædvanlig god, og det ser ud til at populariteten er steget, - sikkert fordi præmierne ved fuld plade i samtlige 12 spil, nu er store flotte kurve, doneret af håndværkere og handlende i Gentofte.

Det er positivt at se, at også de unge kommer til arrangementet.

Nedenfor Holger Hagelbergs billeder af nogle af de heldige vindere af de flotte kurve.

   
   

 -o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-
 
 
 

 

Nærmere om selve arrangementet følger senere. Men reserver allerede nu dagen.

-o-o-o-o-o-o-o-

 

Omvisning i Christian VII’s Palæ

   
   


Gentofte Borgerforening har gjort det igen:
 
Det er lykkedes at få Hoffets tilladelse til en særrundvisning i


Christians VII palæ (gæste palæet)
 Amalienborg Slotsplads 5
1257 København K
 
Tirsdag den 17.00 oktober kl. 17.00 – 18.00

Derefter går vi til Toldbod Bodega på Esplanaden 4, hvor der bliver serveret stegt flæsk med persillesovs samt tilbehør og en øl eller vand.
 
Pris pr. person kr. 295.-.
 
Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset deltager antal på max 25 personer.
 
Ps. Kom i god tid
 

Gennem 250 år har rigets og udlandets fornemste personer været gæster i Christian 7.s Palæ, og bygningen emmer af eksklusivitet. Omvisningen giver dig mulighed for at gå i fodsporet på de kongelige gæster, opleve nogle af Danmarks smukkeste rum og høre om stedets omskiftelige historie.
Palæet er for mange synonymt med nytårskuren, og du kommer også til at se de steder i palæet, hvor den traditionsrige begivenhed finder sted.

Den 30. september 2017 er sidste frist for tilmelding og betaling.
Beløbet kr. 295.- bedes indbetalt til Nordea, reg. nr. 2135 konto nr. 8973889541. Husk at anføre navn. Tilmelding til info@gentofteborgerforening.dk eller til Ida Vedel på tlf. 22 15 80 04.

 

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

  

Lions Hellerup arrangerer

Gallafest

Gentofte Rådhus

 

Lørdag 16. september 2017, kl. 18:00-00:30

SPISNING, UNDERHOLDNING

OG DANS TIL ROCKING GHOST

Billetpris kr. 295,- per billet, der dækker

                             • Velkomstdrik

                             • 3 retters menu

                             • Underholdning af

Kjeld Hansen & Two And a Half, Ordrup Gymnasiums kor, Musikskolen I Gentofte, Unge fra Musikbunkeren I Gentofte

Drikkevarer købes i baren til rimelige priser.

Billetter kan fra 1. august 2017 købes hos:

Ordrupvej 123, 2920 Charlottenlund


Strandvejen 157, 2900 Hellerup

 

Skal I flere af sted, og gerne vil sidde sammen, så køb billetterne på én gang. Det er nummererede borde og pladser. Der er maksimum 325 billetter.

 


 Festens overskud går til Lukas Huset -

Børne - og Unge Hospice 

Lions Hellerup er med i Lions Clubs International, der er verdens største private humanitære hjælpeorganisation. Organisationen har 1,4 millioner medlemmer i 208 lande og blev i 2007 kåret som verdens bedste NGO af Financial Tomes. Lions arbejder med lokale, nationale og internationale hjælpeprojekter, f.eks. i forbindelse med katastrofer, ligesom bekæmpelse og forebyggelse af blindhed i udviklingslandene er en af organisationens mærkesager. Overskuddet fra Lions indsamlinger og aktiviteter går ubeskåret til projekterne.

   0% til administration - det er LIONS 

 

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

Grønnegårds Teatret

tirsdag den 8. august 2017 kl. 19.30

 

Velkommen til en festlig sommeraften i Grønnegårds Teatret og velkommen til Holbergs spiddende vittige komedie om forloren fornemhed og facadedyrkelse i 1700 tallets Spanien.
Oplev Henrik Koefoed som den farligt fine Don Ranudo og Lone Hertz som hans omend endnu finere hustru, Donna Olympia.
De er ud af landets fornemste adelsslægt, den allerfineste i hele Spanien.
Formuen har de dog for længst formøblet, - de er så ludfattige, at deres tøj hænger i laser og de må leve af muggent brød og gåsevin morgen, middag og aften.
Men ingen i landet er så fine som dem, så derfor er ingen bejler heller god nok til deres datter, - hvor rig, sød og beleven han end måtte være. For facaden må og skal holdes oppe, koste hvad det vil.
Begynd sommeraftenen i teatret med at spise i det grønne i Designmuseum Danmarks smukke have.
Haven åbnes for publikum kl. 17.30, således at man som de foregående år kan spise og hygge sig før forestillingen starter. Adresse Bredgade 68, 1260 København K.

Medvirkende: Henrik Koefoed, Lone Hertz, Tina Gylling Mortensen, Molly Blixt Egelind, Jesper Hyldegaard, Peter Hald, Ida Cæcilie Rasmussen, Steen Stig Lommer, Jacob Weble samt musiker Jacob Gurevitsch
 
Forestillingen varer ca. 1 time og 40 minutter og spiller uden pause.

PÅKLÆDNING: Det er altid tilrådeligt at klæde sig på efter vejret. Selv om solen skinner i løbet af dagen, kan det godt blive køligt, når den går ned. Tag derfor ekstra tøj med, så I ikke kommer til at fryse.
Tæpper og puder til at sidde på er også en god idé, især hvis man planlægger at spise sin mad inden forestillingen.
Den 12. juli 2017 er sidste frist til at bestille billetter til forestillingen.
Prisen er kun kr. 345.-( de bedste pladser), som bedes indbetalt senest den 12. ju1i 2017 til Nordea, reg.nr. 2135 konto nr. 8973889541.

Husk at anføre navn. Tilmelding til info@gentofteborgerforening.dk eller til Ida Vedel på tlf.  22 15 80 04.

-o-o-o-o-o-o-o-