Borgerforeningen i Gentofte

Du er her: Hjem > Kommende arrangementer 2019

Kommende arrangementer 2019

 

Grønnegårds Teatret
tirsdag den 13. august 2019 kl. 19.30

 

Borgerforeningen inviterer til en festlig sommeraften med Shakespeares komedie HELLIGTREKONGERSAFTENen forestilling med forviklinger, forelskelser, forklædninger, begær, intriger og komik i rig overflod!


Vi er i eventyrlandet Illyrien, hvor kærlighed regerer i alle dens forklædninger.
Her skilles tvillingerne Viola og Sebastian ad efter et skæbnesvangert skibbrud ud for Illyriens kyster.
Da Viola forklæder sig som mand starter intrigerne:

I sin stormende forelskelse sætter hun hjerterne i brand hos både Fyrst Orsino og den sørgende grevinde Olivia.
Dette opildner resten af Olivias husstand, – den drikfældige Tobias Hikke, den hævntørstige kammerpige Maria, den melankolske nar Feste og forfængelige hushovmester Malvolia, – til at tage sagerne i egen hånd,mens Olivias ulykkelige frier Andreas Blegnæb halser efter i løjerne.
Samtidig gør Sebastian sine helt egne oplevelser i Illyrien sammen med kaptajnen Antonio.
Glæd jer til at opleve et stjernehold på scenen i denne, Shakespeares fortryllende komedie.
Medvirkende: Katrine Greis-Rosenthal, Troels Lyby, Ann Eleonora Jørgensen, Niels Ellegaard, Laura Bro, Julie Agnete Vang, Morten Hauch-Fausbøll, Asbjørn Krogh Nissen, Anton Hjejle, Henrik Lund og Søren Birch Plum.
Iscenesættelse:
Christoffer Berdal, Scenografi: Peter Schultz, Kostumedesign: Nicholas Nybro
Oversættelse: Niels Brunse

Forestillingen varer ca. 1 time og 40 minutter og spiller uden pause.
PÅKLÆDNING: Det er altid tilrådeligt at klæde sig på efter vejret. Selv om solen skinner i løbet af dagen, kan det godt blive køligt, når den går ned. Tag derfor ekstra tøj med, så I ikke kommer til at fryse. Tæpper og puder til at sidde på er også en god idé, især hvis man planlægger at spise sin mad inden forestillingen.
Adresse: Grønnegårds Teatret | Bredgade 66 | 1260 København K
I teatrets spilleperiode åbner haven for publikum kl. 17.30.
Den 1. juli 2019 er sidste frist til at bestille billetter til forestillingen.
Prisen er kun kr. 375.-(med rabat og de bedste pladser), som bedes indbetalt senest den 1. juli 2019 til Nordea, reg.nr. 2135 konto nr. 8973889541. Husk at anføre navn. Tilmelding til info@gentofteborgerforening.dk eller til Ida Vedel på tlf. 22 15 80 04.

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

 

 

 

 

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk | Login